tirsdag den 2. november 2010

20 år!

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Den 21. oktober fyldte jeg 20 år. Jeg havde været lidt spændt på, hvordan det lige skulle komme til at foregå - når det nu ikke var derhjemme hos mor og far, som det plejer. Men jeg skal love for, at jeg fik nogle gode dage.
Dagen forinden, altså den 20., var jeg inviteret til aftensmad hos en dansk familie, som bor her i nabolaget. Super lækkert. Midt i det hele ringer det så på døren, og ind kommer Michele og Avery (værtsmor og barn). "Surprise Mette". Ja, det må jeg nok sige. Så stod de lige pludselig der! De havde en rigtig lækker dansk fødselsdagslagkage med til mig, som de havde fået lavet. De havde spurgt specifikt efter en dansk fødselsdagskage. Jeg vil dog sige lagkage i deluxe form. Det var altså ikke bare 3 lagebunde til en 10'er, kagecreme og bananer, hvis I forstår. Den var super lækker. I røde og hvide farver, med danske flag, og lys i kagen. Avery var så sød. "Surprise Mette, Happy birthday." Og så stod hun bare der og så sød ud.
Derefter blev der sunget danske og engelske fødselsdagssange, og vi fik alle sammen kage. Det var en rigtig god aften, og jeg blev MEGET overrasket.

Dagen efter var det jo så min rigtige fødselsdag. Om dagen havde jeg inviteret nogle af Avery's venner, og deres nannies på fødselsdagsbesøg. Jeg havde bagt små vandbakkelseskagemænd, som de dekorerede med krymmel, glasur og slik i alle afskygninger. Det synes de, var noget vældig noget.
Efter en rigtig hyggelig dag, nærmede aftenen sig. Jeg havde fået at vide, at jeg ville blive hente af en tysk pige, som hedder Camilla, kl. 20.00 - og at jeg skulle have hvidt tøj på. Da hun så kommer og ringer på min dør, giver hun mig festhat på og bind for øjnene. I næste sekund bliver det taget af, og vi står foran en anden tysk piges hus. Her står 3 andre tyskere klædt i rødt og hvidt, fra top til tå. Med danske flag malet på kinderne, med fødselsdagskage i rød og hvid, og synger happy birthday. Derefter går vi indenfor. De havde forsøgt at lave et dansk måltid til mig. At jeg så ikke rigtig havde smagt noget af det før - det er så en anden sag. Det snakker vi ikke om, for tanken var jo bare så sød, at jeg næsten ikke kan nænne at sige det. Dog havde de forsøgt sig med danske boller, hvor de endda havde skaffet opskriften fra Line, som de havde kontaktet. Herefter går det ellers lystigt afsted. De forsøger at synge den danske fødselsdagssang, hvilket i da lige skal se en lille video af:


Herefer følger diverse tyske fødselsdagssange:


I gave af dem, altså udover arrangementet i sig selv, fik jeg et tæppe med billeder af os alle sammen på. En rigtig sød, betænksom og personlig gave.
Det hele var bare så gennemført, og kan slet ikke forstå, at de gjorde det kun for mig. Havde svært ved lige hvad jeg skulle sige. Men var super glad for det hele.

Så alt i alt et par super fødselsdage!! Fik jo også en, omend lidt forsinket, gave hjemmefra Danmark. Mor havde sendt en stor boks herovre med diverse ting. Bl.a. en video, som hun havde sat sammen af nogle af mine søde piger, hendes dagplejebørn og familien. Jeg græd og skraldgrinede på samme tid. Jeg er OVENUD lykkelig for den gave. Virkelig en sød tanke. Og igen, kan slet ikke forstå, at I alle har været igennem så meget, bare for at give mig en god fødselsdag. Det er sgu lort. One love!!! Miss you all.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar